Om koret
Århus Koncertkor er et stort klassisk kor i Århus. Vi indøver og opfører gerne et stort korværk hvert semester.
Til vores øveaftener - hver mandag aften - deltager både dirigent og en dygtig pianist.
Koncerter er enten i eget regi, eller arrangeret af andre. Vi har fx medvirket mange gange til koncerter med Århus Symfoniorkester. I efteråret 2010 har vi opført Händels Messias i samarbejde med Århus Bach-Selskab, og vi medvirkede i tre store julekoncerter i Hamborg arrangeret af de nordiske sømandskirker i Hamborg med i alt ca. 6000 tilskuere. I april 2011 opførte vi Duruflés Requiem to gange i hhv. Århus og Aalborg i samarbejde med Filharmonisk Kor Aalborg.


